Genåbning af Nicolai Biograf

Vi åbner biografen mandag d. 08. juni, hvor vi naturligvis følger sundhedsstyrelsens retningslinjer og står klar med masser af håndsprit og daglig rengøring!

Men vi får også brug for din hjælp! For at alle kan få den bedst mulige oplevelse i Nicolai Biograf, har vi nemlig lavet en række retningslinjer til baseret på sundhedsmyndighedernes anvisninger:

NY PROCEDURE FOR BILLETKØB//
For at mindske kødannelser og fysisk kontakt ved vores billetsalg, opfordrer vi til, at du køber dine billetter online hjemmefra, før du ankommer til biografen. De kan printes ud eller vises direkte på din telefon.
Det vil dog stadig være muligt at reservere og købe billetter i billetsalget. Her opfordrer vi til, at du bruger mobile pay, hvis muligt.   

AFSTAND I SALENE//
Vi har indført lofter for antal gæster pr. sal, og der vil være ekstra afstand i form af tomme sæder mellem dig og de øvrige gæster i salen. Der bliver lavet et frit sæde mellem hver bestilling, men du kan godt bestille flere sæder i den samme bestilling, så du kan sidde sammen med din kæreste eller andre nære relationer uden afstand.

Vi har unummerede pladser, og I vil blive manuelt placeret i salen af operatøren, så vi sikrer afstandskravene overholdes.

Pga. afstandskravene er der begrænset kapacitet i salene, der hurtigere vil blive fyldt op. 

DET HANDLER OM FILM
Vi bestræber os på, at byde på mange gode og mindeværdige filmopleveler efter genåbningen. Vi venter på at få de allersidste aftaler med udlejerne i hus, og herefter vil du kunne se vores repertoire her på hjemmesiden under billetsalget eller ved at følge med på vores Facebookside. 

VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG VELKOMMEN !