Forfølgeren


 

John Fords mesterværk har gennem årene antaget større og større filmhistorisk betydning. Inspirationen fra 'Forfølgeren' kan spores i f.eks. George Lucas' 'Stjernekrigen' og i Martin Scorseses 'Gaden uden nåde'. Det er historien om Ethan Edwards (John Wayne), som drager ud for at finde sin ni-årige niece. Hun er blevet kidnappet af Comanche-indianerne, som har massakreret resten af Ethans brors familie. Ethan er overbevist om, at pigen er blevet så inficeret af livet hos indianerne, at han må slå hende ihjel, når han finder hende. Skulle der stadig være nogen, der mener, at Wayne ikke var nogen stor skuespiller, så se ham her. Han er vred, usympatisk og sårbar. Landskabsbillederne er imponerende smukke, og aldrig er Monument Valley blevet filmet mere skulpturelt.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
    Premiere:
  • 119 min.


    Onsdag d. 29. September 2021