Børnefilmpakke 30 for 5 år


 

Vitello er bagvendt
Instruktør: Dorte Bengtson

Vitello vågner og er træt af alt. Træt af at bo I et rækkehus med en mor, der hele tiden laver spaghetti, og en far, der ikke er der. Træt af sine to irriterende venner, Max og Hasse. Træt af møgungen William og træt af cornflakes med mælk. Men så kan man jo heldigvis gøre alting bagvendt…

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


På tur med far 3:6 – Find elgen
Instruktør: Laurits Munch-Petersen

Iris elsker at tage på tur med sin far, for under køreturen har hun ham helt for sig selv. Iris og far drager videre op i Sverige mod det kolde nord. De skal ud på et rigtigt eventyr – ud i sneen, og ud i det ukendte! Iris er ikke bange for noget i skoven, bortset fra at se skovdronningen i øjnene. På vejen spejder de efter Sveriges store dyr, elgen, som man kun sjældent får at se. Men måske man kan lokke det frem, hvis man har et æble?

DFI distribution. Danmark 2018. 18 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


1 minut natur – På fisketur
Instruktør: Stefanie Visjager

En dreng fortæller om at tage på fisketur. Han forestiller sig, hvilken slags fisk han gerne vil være. Han vil gerne være en karpe i en dam inde i byen, for der fisker folk ikke så tit. Til gengæld er der nok mere skrald i vandet end ude i naturen. Men hvis han er heldig, kan han få nogle andre fiskevenner. Det skal bare ikke være rovfisk. Denne lille tegnefilm er en del af serien ”Et minut natur”, hvor små hverdagsfortællinger bliver fantasifuldt animeret.

DFI distribution. Holland 2016. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


Rita og krokodille – Halloween
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille forbereder Halloween. Rita klæder sig ud som heks og Krokodille skal være en kat. En RIGTIG kat, som spinder og siger mjav. Krokodille er en dårlig kat, og så får de ingen slik. Men Rita er en RIGTIG heks og hun har en løsning. Hun fortryller ham.

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


Prik og Plet danser disco
Instruktør: Uzi Geffenblad

Det er nytår. Prik og Plet beslutter at holde discofest. De inviterer deres venner, bager kage og pynter op med discokugle og balloner. De prøver forskellige kostumer, inden de finder frem til det helt rigtige discotøj. De folder ørerne på en flot måde ovenpå hovedet. Men fordi ørerne er foldede, kan de ikke høre, da gæsterne banker på. Heldigvis lukker gæsterne sig selv ind, så der kan blive fest. Prik og Plet kan heller ikke høre musikken, så de skruer højere og højere op, indtil en nabo klager. Nu må Prik og Plet skynde sig at folde ørene ud igen.

DFI distribution. Sverige 2013. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


Vitello køber en vidunderlig julegave
Instruktør: Dorte Bengtson

Vitello ved jo godt, at det kun er de artige børn, der får julegaver. Og han har ikke været rasende artig I år. Men hvis han nu køber en vidunderlig julegave til Mor og fortæller hende om den, så vil hun sikkert glemme alt det uartige og købe en masse vidunderlige julegaver til ham…

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 47 min.
    Børnefilm
    For alle

 

 

 
Kalender
Der blev ikke fundet nogle forestillinger.