Julefilmpakke 2 for 3 år


 

Cirkeline: På med vanten
Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline og musene Ingolf og Fredrik er ude at lege i sneen. De bygger en snemus, som det til sidst lykkes dem at skræmme katten med.

DFI distribution. Danmark 1968. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Vitello køber en vidunderlig julegave
Instruktør: Dorte Bengtson

Vitello ved jo godt, at det kun er de artige børn, der får julegaver. Og han har ikke været rasende artig i år. Men hvis han nu køber en vidunderlig julegave til Mor og fortæller hende om den, så vil hun sikkert glemme alt det uartige og købe en masse vidunderlige julegaver til ham…

DFI Distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Peter Pix: Gaven
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix sidder ved bordet. Han keder sig og roder med et stykke papir, han pludselig kan forme i luften til en æske. Han tager en tusch og tegner en rød streg, som pludselig bliver til gavebånd og binder sig selv rundt om kassen. Nej, det er jo en gave, og den er til mig! Peter Pix bliver glad, kysser og krammer gaven.

DFI Distribution. Danmark 2013. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Snowys Jul
Instruktør: Gustav Kvaal

Der er to dage til juleaften. Efter at have mistet både sin mor og sit hjem er en lille hundehvalp helt alene i en sneklædt verden. Heldigvis finder to børn den forfrosne hvalp, og de forsøger ivrigt at finde et trygt og godt hjem til Snowy, inden det bliver jul. "Snowys jul" er en klassisk animationsfilm om universelle temaer som sorg og savn, forventning og glæde.

DFI distribution. Norge 2004. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 28 min.
    Børnefilm
    For alle