Julefilmpakke 1 for 3 år


 

Rita og Krokodille: Jul
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Boris bager brunkager. De fortæller Krokodille alt om julemanden. Han kommer med gaver til alle børn, rige og fattige, store og små. Man skal bare tro på ham og så være artig, selvfølgelig. Boris siger, at julemanden ikke giver gaver til krokodiller. Men man skal ikke lytte til alt, hvad folk siger. Specielt ikke Boris. Kun, hvis du tror, kan der ske mirakler.

DFI Distribution. Danmark 2018. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Cirkeline: Højt fra træets grønne top
Instruktør: Jannick Hastrup

Det er jul, og musene og Cirkeline laver gaver, bager kager og drager til sidst ud efter et juletræ. På vejen hjem er de ved at fare vild i snevejret, men den lille nissealf hjælper dem, og alle samles til den helt store julefest.

DFI Distribution. Danmark 1970. 14 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Peter Pix: Gaven
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix sidder ved bordet. Han keder sig og roder med et stykke papir, han pludselig kan forme i luften til en æske. Han tager en tusch og tegner en rød streg, som pludselig bliver til gavebånd og binder sig selv rundt om kassen. Nej, det er jo en gave, og den er til mig! Peter Pix bliver glad, kysser og krammer gaven.

DFI Distribution. Danmark 2013. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hunden Ib 6:10 – Hunden Ib holder lillejuleaften
Instruktør: Trine Laier

Ib og Mus holder lillejuleaften. De har gaver til hinanden. Små gaver. Så de glæder sig til store juleaften.

DFI Distribution. Danmark 2019. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger – Lillebror
Instruktør: Mette Skov

Lillefingers ven Myren synes ikke altid, det er nemt at være den lille. Heller ikke når der skal pyntes juletræ.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 29 min.
    Børnefilm
    For alle