Børnefilmpakke 14 for 5 år


 

Mig og min familie - Villads
Instruktør: Anja Hauberg
Villads har to mødre, mor og Rikke. Men selv om de begge to er mødre, er de langt fra ens. Flere fra klassen bliver ved at spørge Villads, hvor hans far så er, og det synes Villads er irriterende. Men det er nu ikke, fordi han ønsker sig at have en far. For hvis han skulle have det, ville han skulle vælge én af sine mødre fra, og det vil han overhovedet ikke. Heller ikke selvom de ikke aner, hvem der er hvem i Star Wars.
DFI distribution. Danmark 2012. 15 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Prik og Plet på priknik
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad
En picnic i det grønne kan være både afslappende og god. Prik og Plet er begge nysgerrige på insekterne omkring dem. Men idyllen forvandler sig til en kamp for overlevelse, når både myg og hvepse også er blevet nysgerrige på Prik og Plet.
DFI distribution. Sverige 2011. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Dyrevennerne: Min ven Lauge
Instruktør: Eva Lindström
Uglen Lauge forlader sit hjem i skoven midt i den mørke nat for at blive en byboer. Han starter en flyveskole, hvor han prøver at vise, hvor let det er at flyve, hvilket dog falder lidt til jorden. Kun Sara fra Brugsen ser ud til at lære at flyve. Sara flyver efter sin undervisning sydpå, og Lauge får Saras job i Brugsen.
DFI distribution. Sverige 2013. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Rita og Krokodille: Camping
Instruktør: Siri Melchior
Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud med lommelygten for at skræmme dem væk. Nu kommer der endnu flere skygger! Rita vover sig ud for at redde sin ven. Det var bare grene og Krokodille, der kastede skygger! Rita og Krokodille laver skyggeteater i teltet med lyset fra lommelygten.
DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 39 min.
    Børnefilm
    For alle