Salaam for 7.-10- klasse: Amys vilje


 

Salaam filmfestival inviterer til film og oplæg primært henvendt til 7.-10. klasses børn.

Om Filmen
Som 10-årig blev Amy adopteret fra Etiopien til Danmark sammen med sin lillesøster. Hjemme i Etiopien var hendes mor og storesøster ikke klar over, at børnene blev bortadopteret. Amys adoptivfamilie ville ikke tillade, at hun havde kontakt med sin etiopiske familie, og det satte gang i Amys årelange kamp mod myndighederne. Hun ville hjem til Etiopien. Hendes plejemor prøvede forgæves at hjælpe, og til sidst flygtede Amy tilbage til sin familie. Hun har glemt sproget og er som en dansk teenager - en fremmed fugl i Etiopien. Men Amy giver ikke op, hun kæmper for at få sin etiopiske identitet tilbage.

Om oplægget
Amys mor tror datteren skal i skole i Danmark. Hun ved ikke, at det er adoption. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan er det at være en del af to kulturer? Hvad er godt og hvor er udfordringerne? Oplægget kommer også ind på FN's verdensmål 1: Afskaf fattigdom og 4: Kvalitetsuddannelse til alle.

Om Salaam:
Salaam arbejder på at udbrede kendskabet til film fra hele verden. Festivalen byder på stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser, der udfordrer stereotyper og nuancerer holdninger.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 110 min.
    Dokumentar
    Til over 11 år