Salaam for 1.-4. klasse: Sangen fra havet


 

Salaam filmfestival inviterer til film og oplæg primært henvendt til 1.-4. klasses børn.

Om Filmen
Saoirse er halvt menneske, halvt selkie, et sælfolk fra skotsk mytologi. Hendes mor, der er selkie, dør ved hendes fødsel og hendes storebror, Ben, bliver splittet mellem forældrenes forventning, om at han tager sig af sin søster og hans vrede og sorg over at have mistet sin mor. Børnenes far er gået helt i stå, så de to børn skal bo hos deres farmor i byen. Men de flygter for at komme tilbage til deres hjem ved havet, og på deres rejse befrier de mytologiske væsner, som er blevet fanget i den moderne verden.

Om oplægget
Salaams oplægsholder vil komme omkring forskellige spørgsmål sammen med børnene. Bl.a.: Hvad er en selkie og hvilken kulturkreds tilhører denne mytologiske figur? Hvad vil det sige at være splittet mellem to verdensopfattelser? Hvad kan vi gøre for naturen nu, hvor den har lidt under vores overforbrug af den?

Om Salaam:
Salaam arbejder på at udbrede kendskabet til film fra hele verden. Festivalen byder på stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser, der udfordrer stereotyper og nuancerer holdninger.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 120 min.
    Animation
    Animation