Jazzkortfilmspakke: 8 Jazz kortfilm


 

I forbindelse med JAZZ I TREKANTEN viser vi 8 Jazz kortfilm:

ALIGT:
Om fire forskellige afrikanske artister, der kæmper for anerkendelse og for at få en position, hvor de kan være en slags stemme for den del af befolkningen, som ikke har så meget at skulle have sagt. Det handler om at kommunikere med verden gennem det universelle sprog, som musikken er. Et sprog, som måske er allerstærkest, der hvor der er mest brug for det: i samfund med en mørk fortid eller en kompliceret social og politisk nutid.


BAMAKO PLAY
Med urolighederne i Burkina Faso og Mali som baggrund følger "Bakamo Play" det anerkendte danske band "The KutiMangoes", imens de møder lokale afrikanske musikere. Vestlig og afrikansk musik møder hinanden i indspilningen af et nyt album, alt imens en dværg fortolker musikken gennem moderne dans og en traditionel malinesisk dansetrup performer.


DUANE EUBANKS
Duane Eubanks diskuterer jazz med legenderne Lee Morgan, Freddie Hubbard og Johny Coles.


JAPANESE BOY
Vi følger Takaneshi Nakatsuka på sin verdensturné, hvor han gæster New York, Østrig, Schweiz, Tyskland, Rusland og Korea og opnår international anerkendelse.


SAY WHAT: A GERIATRIC PROPOSAL
Scenen er en reception efter en koncert, hvor en ung jazz musiker prøver at overleve mellem aggressive bookmakere og andre udyr.
Filmen er en animationsfilm.


SOMA OG LIL
En musik dokumentar om kunsten at improvisere. Soma og Lil er en duo på cello, der gentænker og rekonstruerer traditionel nedskrevet musik for cello og udvikler mere personlige udtryksformer.


THE EVOLUTION OF THE JAZZ FORUM
Mark Morganelli har gennem de sidste 35 år organiseret hundrede af koncerter. Gennem 80'erne ejede han desuden to jazz klubber i New York. Han vil nu prøve kræfter med en ny jazz klub: "the Jazz Forum", som han vil åbne i Tarrytown, New York.

TYLER
Filmen er en eksperimenterende kortfilm, der foregår i New Orleans og fortæller historien om en ung kvinde, der forvandler sig til guld, hvilket afføder en masse selvrefleksion i takt med, at omgivelserne reagerer på hendes fysiske forandring.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 90 min.
    Musikfilm
    For alle

 

 

 
Kalender
Der blev ikke fundet nogle forestillinger.