Storken Richard


 

Handling:
Richard er en forældreløs spurv, der vokser op i en storkefamilie. Derfor er han, uanset hvad andre mener, overbevist om, at han er en stork. Men da efteråret kommer, og storkefamilien skal flyve til Afrika, kan han ikke komme med, for en lille spurv kan ikke klare den lange rejse.
Det vil Richard ikke finde sig i. Som en ægte stork må han til Afrika og overvintre, så han tager afsted for at finde sin familie. På turen møder han uglen Olga og undulaten Kiki, der gerne vil være discostjerne. De tre rejser gennem Europa og over Middelhavet med bus, tog og båd for at komme til Afrika.

Oplæg:
Der vil være en oplægsholder, som blandt andet taler med børnene om, hvordan det er, pludseligt at opdage, at man er anderledes - at man er meget lille blandt nogen, der er meget store. Og om, hvordan det er, at ønske sig at være noget andet, end man er. Og om, hvordan det er at finde nye venner, hvor man mindst venter det.

Filmen egner sig for børn fra 1.-3. klasse.

Oplæget er muliggjort med støtte fra integrationspuljen ved Kolding kommune.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 120 min.
    Børnefilm
    For alle