Børnefilmpakke 15 - 5 år


 

Dyrevennerne – Jeg stikker af
Instruktør: Eva Lindström
Her møder vi et får, der keder sig noget så grusomt, og som derfor løber væk fra sin flok. Da hun opdager, at det ikke lader til, at nogen fra flokken har lagt mærke til, hun er væk, gør hun dem opmærksom på det ved at sende dem et kort, hvor hun fortæller, at hun er taget væk.
DFI distribution. Sverige 2013. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Download et billede fra filmen


Sallies historier – Drengen der spiste sin havregrød
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas
Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi. Torbens forældre insisterer på, at han spiser sin havregrød hver morgen for at blive stor og stærk. Torben hader havregrød. Men tænk, en morgen er han pludselig blevet stor og stærk, og nu er det ham, der bestemmer!
DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Tilladt for alle. 
Download et billede fra filmen


De små vilde: Efterår
Instruktør: Laila Hodell
Når efteråret nærmer sig og kulden kommer, rykker musene ind i vores huse, men det er ikke altid lige populært - især ikke blandt de voksne. Det er ikke let at være mus, og både ræven og uglen er ude efter dem.
DFI distribution. Danmark 2013. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Download et billede fra filmen


Prik og Plet søen kalder
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad
Prik og Plet leger pirater. De bygger en flåde med dødningeflag og begiver sig ud på havet. Men for megen sol får dem til at til at starte en farlig fægteduel. De bliver både skoldede og får sig en ufrivillig svømmetur. Så er det alligvel bedre med en sandwich i sofaen.
DFI distribution. Sverige 2011. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Download et billede fra filmen


Rita og Krokodille – snevejr
Instruktør: Siri Melchior
Det har sneet. Rita og Krokodille skal ud og kælke. På bakken møder de Boris, som udfordrer dem til at kælke om kap. Men bakken er meget stejl og Rita tør ikke helt køre. Hun giver Krokodille skylden. Han bliver sur og lægger sig ned i sneen. Når Rita prøver at undskylde, vender Krokodille sig så tvært om, at de pludselig begge to glider ned af bakken på Krokodilles mave! Rita er hunderæd! Men det er også sjovt. Vennerne vinder! Sammen.
DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Download et billede fra filmen

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 44 min.
    Børnefilm
    Kan ses af alle