Børnefilmpakke 16 - 5 år


 

De små vilde - Sommer
Instruktør: Laila Hodell

"De små vilde" er en underfundig og legelysten dokumentarserie bestående af fire film - en for hver årstid. Om sommeren kan man fange krabber fra badebroen, og Lara er nysgerrig efter at få fingrene i en sådan krabat.

DFI distribution. Danmark 2013. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle


Flammen og Vattotten
Instruktør: Niels Bisbo

En flamme af ild og en vattot er skidt selskab for hinanden. Desuden bor vattotten på den anden side af en bred flod. Alligevel risikerer flammen sit liv for at komme over på den anden side. Flammen og Vattotten er en historie om kærlighed og identitet - et spændende eventyr om sandheden bag facaderne.

DFI distribution. Danmark 2012. 23 min. Dansk tale. Tilladt for alle

Rita og Krokodille: Zoo
Instruktør: Siri Melchior

Krokodille skal have udklædning på, når vennerne skal i Zoologisk have. For tænk hvis dyrepasseren opdager, at der går en Krokodille løs og putter ham i Krokodille buret!? Krokodille er nu opsat på at møde sine slægtninge, og hverken store eller små dyr interesserer ham. Endelig slipper Rita ham afsted. Men Krokodille hopper vips ned i Krokodille bassinet, og Rita må bruge sin opfindsomhed på at lokke ham tilbage igen.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 41 min.
    Børnefilm
    Kan ses af alle