Børnefilmpakke 7 - 5 år


 

Lille far
Instruktør: Michael W. Horsten

Marie er 7 år. Hun skal være hos sin far i weekenden. Marie og far går gennem byen, og far møder hele tiden nogen, han skal snakke med. Marie venter pænt. Men da Marie møder en pige, hun gerne vil lege med, så gider far ikke vente, han vil hjem. Marie bliver vred på far, men hun kan ikke finde ud af at skælde ham ud. Det er ikke nemt at give sin vrede luft, når man ikke ses hver dag og gerne skulle have det rart sammen.

DFI distribution. Danmark 2003. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle

Safari Europa – Ræv
Instruktør: Adam Schmedes

I rævegraven er der unger, og rævemor har travlt med at skaffe føde. De små må ikke komme med på jagt, så de bliver hjemme og leger med rævelegetøjet. Imens finder rævemor et godt sted, hvor der er masser af mad - det skal bare slæbes hjem først.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle

Sallies historier – verdens uartigste dreng
Instruktør: Peter Hausner og Søren Tomas

Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilofi. I denne film følger vi verdens uartigste dreng, men er det nu egentlig ham, der er uartig?

DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle

Taynikma – Legenden om Rax
Instruktør: Jan Kjær

Rax tror, han hører til i den mægtige bjergklan, men klanen beskylder ham for at være tyv og jager ham på porten. Hjemløs og på flugt bliver Rax tilbudt at komme med i den lokale tyvebande. Nu må Rax vælge, hvad der er vigtigst: At være tro mod sig selv eller være en del af et fællesskab. "Tyv eller gadeunge ... Du vælger selv!"

DFI distribution. Danmark 2011. 22 min. Dansk tale. Tilladt for alle

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 48 min.
    Børnefilm
    Kan ses af alle

 

 

 
Kalender
Der blev ikke fundet nogle forestillinger.