Børne Julepakke 2 - 5 år


 

Fra 5 år - i alt 51 min.

Rita og Krokodille: Snevejr
Instruktør: Siri Melchior

Det har sneet. Rita og Krokodille skal ud og kælke. På bakken møder de Boris, som udfordrer dem til kælke kapløb. Men bakken er høj og stejl og Rita tør ikke helt køre. Hun giver Krokodille skylden og smider ham af kælken. Da hun prøver at undskylde, er Krokodille allerede frosset til en glat is tap. Pludselig begynder begge to at glide ned af bakken, Rita ovenpå Krokodilles ryg! Rita er hunderæd! Men det er også sjovt. Vennerne vinder! Sammen.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

De små vilde: vinter
Instruktør: Laila Hodell

Tobias sidder og tegner trolde og venter på Karl, som er på vej. Han vil have ham med på troldejagt. Med bue, stok og rygsæk, går de ud i vinterlandet og leder efter spor. De ser hjort, musvåger, ræve. Det er som om hjorten holder øje med dem. De finder efterladenskaber, spor, fjer, knogler og en hjortetak, som helt sikkert stammer fra jordtrolde.

DFI distribution. Danmark 2013. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Cirkeline: På ferie
Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline tager på ferie til Mallorca sammen med tegneren og smugler-musen Fredrik med i bagagen. På Mallorca træffer de musen Pablo, som senere bliver fanget af den onde kat. Cirkeline og Fredrik befrier Pablo, uskadeliggør katten og bliver af Pablo inviteret med på en sejltur. Mens Cirkeline prøver frømandsudstyret, bliver båden med Pablo og Fredrik slugt af en stor fisk. Cirkeline møder musen Rastafari, som med sin undervandsbåd hjælper til med at befri de andre.

DFI distribution. Danmark 1970. 26 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Prik og Plet i sneen
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad

De to søde kaniner, Prik og Plet, sidder og kigger på det fine snevejr fra deres lille hus og beslutter sig for at gå ud i det. Men pludselig er Plet blevet væk og Prik frygter, at hans ven er forsvundet i sneen.

DFI distribution. Sverige 2008. 8 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 51 min.
    Børnefilm
    For alle

 

 

    Der er ingen film.