Arlette - en historie, vi aldrig må glemme


 

Danm. prem.

Arlette Andersen overlevede som ung jødisk pige et års fangenskab i nazisternes værste udryddelseslejr Auschwitz - og efterfølgende to barske dødsmarcher. Da hun vendte hjem til familien i et befriet Paris i sommeren 1945 var hun kun optaget af én ting - at vende tilbage til et normalt liv.
På trods af tallet 74.853 tatoveret på sin arm lukkede Arlette Andersen ikke op for historien og for hendes oplevelser som kz-fange.

Auschwitz var et afsluttet kapitel - indtil foråret 1990, hvor hun sagde ja til at holde foredrag, fortælle sin historien for første gang.
Arlette Andersen følte sig provokeret over politiske kræfter, der påstod, at Holocaust og Auschwitz blot var en detalje i historien.
"Rørende, bevægende og flot! - Med følelserne uden på tøjet, våde øjenkroge, tankevækkende fortællinger og chokerende billeder, sådan forlader du biografsalen"
Kulturtid.dk



Arlette Andersen, 93 år, er én af de sidste overlevende i verden fra nazisternes berygtede koncentrationslejr Auschwitz, som stadig kan fortælle sin historie. I 25 år har hun rejst rundt og holdt 426 foredrag, og har dermed fortalt sin historie til næsten 100.000 mennesker - primært unge på gymnasier og andre skoler.

I foråret 2015 stoppede Arlette Andersen sin foredragsaktivitet, og dokumentarfilmen, Arlette - en historie vi aldrig må glemme, er en dokumentation på denne mangeårige foredragsturne rundt i Danmark.

Dokumentarfilmen er produceret af Kvist Film i samarbejde med Kasper Fuglsang Photography på initiativ af journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen, Fredericia.

Filmen er klippet og visuelt/grafisk præget af Peter Kvist Christiansen, har musik af komponist Knud Møller og rummer en række unikke tegninger produceret af tegner og illustrator Michael Stach.

Dokumentarfilmen er bygget over ét af Arlette Andersens foredrag, hvor hun fortæller sin historie til et publikum i Trinitatis Kirke i Fredericia - fra opvæksten i Marais kvarteret Paris, over flugten og arrestationen i universitetsbyen Clermont Ferrand til deportation og fangenskab i Auschwitz samt dødsmarcher og hjemkomst.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 70 min.
    Dokumentar
    Til over 11 år

 

 

    Der er ingen film.